Basistræning for jagthunde
Dette er holdet for dig der har brug for (ekstra) tid på basistræning af din jagthund, og derfor har alder ingen betydning. Måske det er din første hund, måske din første jagttræning eller måske din hund udfordrer dig med 'teenagefinurligheder' - altså der skal være tid til at gå i dybden med øvelserne og spørgsmål og tid til at du får arbejdet med de redskaber du skal anvende hjemme.
Vi arbejder med at styrke relationen og kontakt mellem dig og din hund, for det er grundstenen for det gode samarbejde fremover. Kort sagt bygger vi videre på opgaver fra hvalpetræningen, men nu med fokus på dit samarbejde med din kommende jagt- eller prøvehund. Vi træner mod en eventuel Brugsprøve eller på sigt begyndertræning for den apporterende hund.
Vi arbejder med øvelser der tager udgangspunkt i grundlæggende apporteringstræning og derfor skal vi arbejde med:
- Lydighed og koncentration blandt andre hunde.
- Ro under arbejde med andre hunde.
-Hjemkald og lineføring – også med forstyrrelser.
-Apportering – i forskelligt terræn.
-påstart af linjearbejde og stopfløjt
Fysisk træning (balance og koordination) vil være en del af træningen for at styrke samarbejdet ml. fører og hund
Træningen udvikler dig, så du som fører, bliver klogere på hvordan du træner og fører din hund, nu hvor den er blevet ældre og sikkert også mere selvstændig. Vi dykker ned i hvordan du bedst kan forberede din hund på øvelserne, hvordan du kan støtte den under udførelsen, og hvilke individuelle udfordringer du skal arbejde videre på hjemme.
Forudsætninger: Du skal have gået til hvalpetræning med din hvalp, og på sigt, ville anvende den på prøve eller jagt. Den må gerne have lettere udfordringer med basistræning som indkald og apportering, men den skal kunne arbejde i samværet med andre hunde. Dette kan også være holdet for dig der har en stressproblematik at arbejde med, men kontakt mig først for en snak herom.
Dato: Tirsdag d. 8/4, 15/4, 22/4, 29/4, 6/5 samt 13/5 (20/5 er reserve i tilfælde af afbud fra instruktøren)
Tid: 17.30-18.30
Adresse: Tinas Hunde, Ådalen 2, 4600 Køge
Pris: 1.475 kr. incl. moms
Har du store udfordringer med ovennævnte øvelser – altså at
det næsten er umuligt for dig at få din hund til at høre efter, fordi der er
andre til stede, så vil jeg anbefale et par supplementstimer, så du kan komme
godt fra start med at få opbygget et godt samarbejde.
DER KAN IKKE LÆNGERE FORETAGES TILMELDING