Om Tinas Hunde
Jeg arbejder fuld tid med fysisk træning af alle racer og uddannelse af jagthunde - primært Retrievere. Kombinationen fra alle mine fagområder, gir' en bred vifte af kompetencer til at udanne dig og din hund mentalt og i træningssammenhænge og samtidig sikre at relationen mellem jer udvikles, fordi I trives både fysisk og mentalt.
Jeg er aktiv hundefører
og haft labradors siden 1995. Sammen med min mand opdrætter vi labradors af både standard- og Field Trial (F1)linjer under kennelnavnet Cut’n
Cordoza’s. Vi er begge aktive jægere og apportører, hvorfor
vi i jagtsæsonen er at finde på godsjagter og mindre jagter. Vores egne hunde
er og har altid været repræsenteret på både markprøver, jagt og udstilling.

Jeg er uddannet specialpædagog og systemisk coach og med +25 års erfaring som underviser og vejleder inden for området med udsatte børn/unge og deres familier.
Jeg er førerhundeinstruktør i Dansk Blindesamfund hvor jeg har uddannet førerhunde siden 2009.
En efterhånden gammel jagthundeinstruktøruddannelse i Dansk Retriever Klub, har lagt grunden for efterfølgende mange andre kurser for jagthunde.
Jeg er uddannet Veterinær Rehabiliteringsterapeut (fysioterapeut) ved Jacob Andersen, Nordre Dyrehospital samt certificeret Styrkeinstruktør, Nordisk Heste og Hundeterapiskole. To uddannelser der i kombination gir' en bred viden om fysioterapi, anatomi og fysiologi, manuelle terapiformer samt styrketræning og Rehabilitering.
Jeg træner selvfølgelig efter positive træningsmetoder, og er også af den overbevisning, at vi som en del af hundens udvikling, skal lære den, hvad der er muligt og ikke muligt og derfor skal gribe ind ved forkert adfærd. Jeg mener at hunde skal ha' erfaring med at tænke og arbejde selvstændigt så de kan udvikle resiliens og vokse mentalt via tilpassede opgaver og proces. Det er førerens opgave at sikre dette, både når det er sjovt og svært og gennem hele hundens liv.

Succeskriterie for undervisningen.
Det er vigtigt for mig, at du er klogere når du tager herfra, end du var, da du kom.
Mit primære fokus i undervisningen af dig og din hund er:
- En anerkendende tilgang til progression
- Viden om indlæring - du skal vide hvorfor du gør hvad.
- Bygge en god relation mellem hund/fører
- Viden om hundens mentale og fysiske trivsel.
Glade hunde lærer bedst (gælder iøvrigt også ejere og underviser:-)).
Hvad kan du forvente.
Du må nok forvente "svesken på disken", da det er vigtigt for mig at være ærlig og tale om tingene, som de er. Det med at svøbe dem ind i et godt salgsargument, er jeg ikke så god til. Jeg vil gerne sælge dig ærlig træning, for det får du mest ud af.
Du må gerne have forventninger til mig og min undervisning - jeg har nemlig forventninger til dig. Sig endelig til hvad du har af ønsker og mål - intet er forkert, hvis det har betydning for dig. En enkelt regel til træningen er; det er forbudt at sige "undskyld":-)
Jeg glæder mig til at hilse på dig og din hund.
Tina Jungshoved Bjerre

C.V. (et udsnit, da en hel del små kurser og webinarer er udeladt)
2026:
- Myofascialines hos hund v. Vibeke Elbrønd & Mathilde Gad
2025:
- The Power Of Muscles v. Rachel Cain
- Therapeutic massage for dogs w. lower back pain by Sarah McKeiagan, canine Rhab Therapist
- Præstation eller læring v. Michael bager Psykolog, skrivsand.dk, House og Bellas
- Beginner program Canine Conditioning coach by Anna Lee sanders
2024
- Veterinær Rehabiliteringsterapeut for hund- v. Jacob Andersen, Nordre Dyrehospital
2023
- Fitness for explosive speed- Petra Ford
- Empowerment v. Karen Frost Knudsen
2022
- Intro to Structure & Gait analysis Tara Monahan Canine Fitness Innovations
- From the First step - Understanding gait mechanismen Tara Monahan Canine Fitness Innovations
- Conditioning with Cavaletti Poles By: Ashley Escobar, CCFT
2021
- Creating desirable behaviors around distractions - Michelle Mullins IAABC Foundations
2020
- Styrkeinstruktør Uddannelse- Nordisk Hunde og Hesteterapiskole v/Line Østerhagen.
Mine første step ind i hundeverdenen var i 1995 og siden da har jeg deltaget i et hav af kurser og foredrag, der har relevans for at holde mig opdateret på ny viden.
Jeg tror ikke på at man er dygtig, blot fordi man har taget mange kurser/webinarer eller selv har vundet med egen hund. Den dygtige underviser evner at kombinere praktisk erfaring med teori og formår at formidle, så modtageren kan forstå og anvende redskaberne. Og i øvrigt er ydmyg for selv at lære nyt.
Så jeg vil spare dig for alenlange lister med hvad jeg har lavet de sidste 30 år- du gider alligevel nok ikke læse dem...jeg gider det nemlig ikke selv:-)