Hvalpetræning for jagthunde (ca. 3-6 måneder)
Vi skal arbejde med basisøvelser, der etablerer kontakt, tillid og relation mellem dig og din hvalp. Vi træner selvfølgelig motivations- og belønningsbaseret træning. Din hvalp vil blive introduceret til forstyrrelser, så vi kan træne hvalpens selvkontrol også i kendte hverdagssituationer.
Hvalpens socialisering, kommunikation og generelle udvikling vil være gennemgående emner. Du vil derfor lære om hvalpens trivsel, adfærd og kropssprog 
I træningen anvender vi Placeboard, 'Baljeøvelse' og andre sjove redskaber, der kan stimulere hvalpens balance og kropsbevidsthed – selvfølgelig tilpasset alderen.